Rigtige, "håndlavede" informationsfilm med karakter
Jeg kalder den her slags film for "whiteboardfilm", fordi det er den teknik, jeg oftest bruger. Men forklarende, tegnede film kan laves på mange forskellige måder: På papir, betonvæg eller -gulv, på stålporte, på store akvarieruder. Jeg har efterhånden tegnet mere end 100 forklarende film til tv og nettet, flest for Danmarks Radio. Herunder er der nogle eksempler med forskellige teknikker. Kontakt mig og hør nærmere.
Eksempler:
NemID – informationsfilm for Frederiksberg Kommune. Tegnet med marker på whiteboard hos produktionsselskabet Monday.
Hjemmefødsler vs. hospitalsfødsler – DR2 Detektor . Tegnet med marker på whiteboard i Detektors studie i DR Byen.
Her ligger nogle whiteboardfilm i samme stil om Kommunalvalget 2017, tegnet for DR2.
Her ligger nogle videoer omkring det amerikanske præsidentvalg 2016, tegnet for DR2.
Plastic i havene – Den Blå Planet / DR2. Tegnet på den tykke acrylrude på Den Blå Planets oceantank, der rummer 4 mio liter saltvand. Detektor, DR2.
Fat Cat Syndrome – Journalisten / Sixpence Media om medier og annonceindtægter. Produceret for fagbladet Journalisten. Filmen er tegnet digitalt og ikke optaget med kamera. Derfor kan man ikke se tegnerens hånd.
Controversy Mapping – Techno-Anthropology Lab CPH. Explainer-video om debat. Produceret af Fastforward for Techno-Anthropology Lab CPH.
Og her ligger et tv-klip af en lidt anden slags - fra DR-børneprogrammet "Snip Snap Snude", hvor jeg tegner børns fantasi-historier.

Hvordan jeg arbejder
Vi starter med at finde formatet og tonen i filmen. Derefter laver vi i fællesskab et storyboard som skabelon for optagelserne. Til sidst optager vi og klipper filmen. Kontakt mig og få et tilbud.
